Wiener Johann Strauss Konzert-Gala

https://youtu.be/e--eIau71NA
Kompakt
Seere indtil nu1,4 mio.
VarighedCa. 2 timer og 15 minutter, en pause
Optagelser8 CD’er, 2 DVD’er, 1 TV-optagelse (DR)
For første gang på turné1996

Om koncerten

Det er vidunderligt at udforske nye verdener – og det er endnu bedre, når man samtidig kan følge i Strauss-dynastiets spor. Denne arv har K&K Philharmoniker påtaget sig at løfte. I nu 23 år har “Wiener Johann Strauss Konzert-Gala” været garant for udsøgte lydoplevelser og ren livsglæde. Symfoniorkesteret, der blev etableret af Matthias Georg Kendlinger, leverer fortolkninger på niveau med Wiener Philharmoniker-orkestret. Det betaler sig at spidse ører, for her spilles musik i fornem stil og med både liv og sjæl.

“K&K Philharmoniker arrangerer på forbilledlig vis en skøn valsemelodi både udtryksfuldt og med stor indlevelse – […] orkestret spiller med hjertet, samtidig med at det spiller engageret og – først og fremmest – mesterligt” (Badische Zeitung Freiburg).

K&K Philharmoniker er kendt for at give ny glans til populære og sjældne perler – musikalske skatte, klenodier, der igen og igen vidner om Strauss-dynastiets nærmest uudtømmelige kilde. Du kan også glæde dig til pragtfulde øjeblikke, hvor du kan nyde for eksempel Josef Strauss’ valse “Delirien”, “Aquarellen” og “Ball-Silhouetten”, den fortryllende “Askepot”-ouverture og – naturligvis – den smukke “Bijouterie-kvadrille”.

Österreichisches K&K Balletts optrædener sætter også ekstra kulør på koreografierne af Viktor Litvinov (Kiev Statsopera). I 2009 tog Litvinov arven op efter den uforglemmelige Gerlinde Dill fra Wien, som satte et afgørende præg på balletkompagniet og koreograferede de verdensberømte nytårskoncerter fra Wien i mere end 20 år.